SuperDry er en såkaldt Brut IPA fra Ebeltoft Gårdbryggeri. Termen "Brut" kender du måske fra mousserende vine, hvor det betyder, at den er tør. Der er med andre ord ikke megen restsukker tilbage. Her har man nærmest fjernet alt restsukker ved at tilsætte et særligt enzym. Det giver en utrolig slank og sprød IPA. Den er humlet med Chinook og Simcoe, og der er anvendt pilsnermalt.