I april havde vi 8’eren fra Rochefort i pakken. 8’eren er sammen med 6’eren og 10’eren “den gamle garde” af øl fra trappistklosteret. Extra er det helt nye familiemedlem, som blev lanceret sidste år - i 2020.
Rochefort Extra er en tripel, hvilket vil sige, at det er en stærk, lys overgæret øl. Øllen tager udgangspunkt i en lys øl, de bryggede fra 1920 og nogle år frem. Denne oprindelige øl var udelukkende til internt brug, som er en normal praksis på de ølbryggende munkeklostre. Her 100 år senere har de brygget denne øl, som er inspireret af den oprindelige opskrift.