Alefarm er et af de større danske craft beer bryggerier, som gik på børsen i november 2020 med stor succes. De er primært kendte for deres IPA’ere, som læner sig mod den moderne New England-stil. Hops & Haze Brewing er et lille nystartet bryggeri anført af den legendarisk hjemmebrygger Kim Jørgensen fra Sønderborg. Han er en eksperimenterende brygger, som har haft stor succes med at lave helt ufatteligt lækre øl i samme genre som Alefarm.
I øllen her anvender man den noske overgærs-type Kveik, som fermenterer meget hurtigt. Kveikgæren bidrager med at forstærke den tropiske smag fra humlen. Øllen er på ingen måde en klassisk New England Double IPA, hvilket også er grunden til, at der blot står “Kveik Double IPA” på etiketten.