Maria er en syrlig øl fra polske Browar Nepomucen. Berliner weisse er oprindeligt (og næppe til nogens overraskelse) en ølstil fra Berlin. Det er en syrlig hvedeøl, som man i øllens hjemby ofte tilsætter en sødlig sirup til at give en form for modvægt til det syrlige. I øllen her har man allerede tilsat et sødligt element i form af fire forskellige bærsorter og en smule skumfidus. En sjov og læskende øl.