Det polske craft beer-bryggeri Funky Fluid er en del af den vilde polske øl-revolution. Craft beer-bryggerierne myldrer frem, og Funky Fluid er et af de nyere bekendtskaber med start så sent som i 2019. Som mange andre polske craft beer-bryggerier er Funky Fluid et kontraktbryggeri. Det betyder, at de reelt ikke har deres eget bryggeri, men at de i stedet lejer sig ind hos forskellige bryggerier, hvorfra de brygger deres øl. Et ret udbredt fænomen, som eksempelvis også har været danske Mikkellers virkelighed i mange år.
Øllen vi skal prøve er en Pastry Sour. Det vil sige, at man har gjort øllen syrlig med mælkesyrebakterien Lactobacillus og efterfølgende tilført den en smule sødme med mælskesukker (lactose). Derudover er der tilsat passionsfrugt og guava. Øllen er tænkt som den italienske is-variant gelato.